Island Extinction and Animal Remains in Museums

Abstract

ENGLISH ABSTRACT This doctoral thesis argues that the way in which museums display and communicate extinction needs to consider the uneven geographical loss of biodiversity. Hugely impacted by practices of colonial exploitation, islands in this respect are particularly illuminating. Islands have been sites of scientific collecting and have suffered significantly from dramatic changes induced by humans on their environments. This thesis presents four articles that each centre on questions surrounding the display of island extinction in museums. The four articles are based on case studies from four geographically distinct island locations. The first article examines the extinction of rice rats throughout the Caribbean and, in particular, the only two remaining Saint Lucia giant rice rat specimens. The second article then turns to the island of Santa Cruz in the Galápagos archipelago, where the last remaining Pinta Island tortoise is displayed. The third article casts light on the ghostly presences of giant lizards on Culebra Island through specimens that, since collected, have never been found on the island again. Finally, the fourth article takes the investigation to Hawai’i and the ‘ahu‘ula (cloaks or capes) made from feathers of endemic forest birds now extinct or threatened by extinction. Together the articles reveal the complex interplay between extinction, the communities to whom species belonged and the museums that today display specimens of them. What is highlighted in each case is that extinct specimens displayed in museums embody meanings that exceed those ascribed to them by museums. They draw attention to a task currently facing museums to account more fully for their longstanding implication in colonial practices that have played such a devastating role in the global loss of biodiversity.

DANSK SAMMENDRAG Denne doktorafhandling undersøger, hvorledes museer bør være mere bevidste om måden, hvorpå de udstiller og formidler artsudryddelse i forhold til den geografiske skævvridning, der knytter sig til tab af biodiversitet. I denne forbindelse er øer i særdeleshed et godt eksempel qua deres lange koloniale historie. Øerne har været steder for videnskabelig indsamling af naturalia og samtidig lidt betydeligt under menneskeskabte klimaforandringer. Denne afhandling præsenterer fire artikler, der hver især stiller spørgsmål ved måden, hvorpå museer udstiller udryddelse af artsmangfoldighed på øer. De fire artikler er basereret på casestudier fra fire forskellige øer. Den første artikel undersøger udryddelsen af risrotter i Caribien gennem to eksemplarer af denne art indsamlet fra øen Saint Lucia. Den anden artikel retter blikket mod Santa Cruz, der er en del af Galápagosøerne, hvor den sidste Pinta Island-skildpadde er udstillet. Den tredje artikel belyser den spøgelsesagtige tilstedeværelse af gigantiske firben på Culebra i Puerto Rico gennem bevarelse af eksemplarer, der, siden de blev indsamlet, aldrig er fundet på øen igen. Afslutningsvis tager den sidste artikel efterforskningen til Hawai’i i undersøgelsen af ’ahu’ula (kapper) lavet af fjer fra honningædere, der er udryddet eller truet af udryddelse. Artiklerne demonstrerer det komplekse samspil mellem udryddelse af dyr, de samfund som arterne var en del af, samt de museer der fortsat har eksemplarer af dyrene i deres samlinger. De enkelte artikler afslører, hvordan fragmenter af udryddede dyrearter indeholder mange flere facetter til deres udryddelseshistorie end de, museerne tilskriver dem. Museerne står derfor overfor en formidlingsopgave, hvor sammenhængen mellem de langvarige konsekvenser af koloniale praksisser knyttes tydeligere sammen med globale tab af biodiversitet.