Hvordan oplever den nyudannede pædagogiske leder egen yrkesidentitetsudvikling? Hvilken rolle spiller vejledning for denne udvikling?

Abstract

Tanken bag dette masterprojekt var at indhente information vedrørende nyuddannede pædagogiske ledere i deres første yrkesaktive år og dermed søge at belyse selve overgangen fra studentrollen til yrkesrollen. Udfordringer, forventninger, kaos, gru og glæde er alle elementer der præger den nyuddannede pædagogiske leder, når denne tager skridtet ind i et liv som professionsudøver; i dette tilfælde et liv som pædagogisk leder. I dette studie rettes blikket mod den nyuddannede pædagogiske leder og den kultur de møder på deres nye arbejdsplads. Ud fra relevant teori belyses den nyudannedes socialiseringsproces og identitetsudvikling til lederrollen. Yderligere forskes der på i hvilken grad vejledning har påvirket denne identitetsudvikling. Problemformuleringen lyder som følger: ”Hvordan oplever den nyudannede pædagogiske leder egen yrkesidentitetsudvikling? Hvilken rolle spiller vejledning for denne udvikling?” Studiet bygger på et kvalitativt forskningsdesign og studiens empiriske data blev indhentet ved hjælp af kvalitative forskningsinterviews. Udvalget bestod i dette studie af fire nyudannede pædagogiske ledere og to styrere. Alle disse seks informanter er alle deltagere i et kommunalt projekt der i tæt samarbejde med Universitetet i Stavanger, har fokus på vejledning af nyudannede pædagogiske ledere. Hovedfokus var i dette tilfælde at indhente information vedrørende de nyuddannedes oplevelser af egen yrkesidentitet som værende nyuddannet og nyansatte. Endvidere søgte jeg information om hvordan selve kulturen både imødekom og i varetog dem i selve overgangen fra endt udannelse til praksis. Afslutningsvis var fokus i dette studie også rettet mod selve vejledningen og på hvilken måde denne vejledning spiller en rolle for den nyudannedes yrkesidentitesudvikling. Datamaterialet blev transskriberet direkte efter hvert interview, for derefter at blive analyseret ved hjælp af meningskategorisering. Analysen og drøftelsen tager udgangspunkt i gjorte resultater og bliver derefter søgt belyst ud fra opgavens teoretiske bagtæppe. Dette under inspiration fra Kvale og Brinkmann (2009) sine tre analytiske tolkningskontekster; selvforståelse, kritisk forståelse og teoretisk forståelse. Resultaterne viser til et behov om sikring af overgangsperioden, dette gerne i form af kontinuerlig og struktureret vejledning af nybegyndere gennem hele deres første yrkesår. Her sigtes der til en vejledningsproces som både i varetager både deres faglige og sociale tilknytning til yrket.